Kan man være feminist og samtidigt gå i lækkert lingeri? Ja, det vil jeg mene, at man kan. Det har dog ikke altid været sådan. Tilbage i 60’erne og 70’erne var det ’fy’ at gå i sexet undertøj. Ja, det var ilde set at gå med bh, hvis man ville kalde sig feminist.
Der findes mange myter om, at rødstrømperne brændte deres bh’er, men i virkeligheden blev de ikke brændt. De blev bare smidt ud. Ligesom højhælede sko og makeup også blev.
Det er egentligt lidt sjovt med ordet ”feminist” – det hænger jo sammen med ordet ”feminin”. Noget af det mest feminine er da et flot BH sæt. Sådan, ét, der har blonder og broderier, og som er fremstillet i blødt blank silke. Det kan jo fremhæve kvindens former og samtidigt give hende selvtillid. Så hvorfor er ordet ”feminist” så ladet med negative idéer om blonder og bh’er?
Hvis vi skal tale om kvinders frigørelse og de kampe, som mange kvinder i 60’erne og 70’erne tog, så kommer vi ud i en rigtig lang debat. Det kvinderne gjorde dengang, var at gøre opmærksom på, at nogle meget forældede holdninger til, hvad kvinder er, og kan burde ændres. Jeg tror egentlig ikke, at feministerne dengang ville afvise, at de var kvinder og godt kunne lide at blive værdsat som sådan. Jeg tror, det var en måde at gøre opmærksom på, at kvinder ikke var – eller er – ligestillede med mænd. Fx så er der i dag stadig mange debatter om, at vi ikke har ligeløn.
Ok, vi er kommet længere i debatten siden 70’erne, men der stadig lang vej. Nogle lande har indført kvoter, for hvor mange lederstillinger der skal besættes af kvinder. Det er måske så et skridt for langt. Det ved jeg ikke. Det er jo i virkeligheden ’en hjælpende hånd’ til, at kvinder får lederstillinger. At de ofte er meget dygtige, er så en anden sag.
I dag er det sådan, at vi som kvinder, sagtens kan iføre os det dejlige undertøj fra Marie Jo eller Primadonna uden, at vi bliver stemplet af vores medsøstre som antifeminister. Vi må gerne kalde os feminister og samtidigt være feminine. Det, synes jeg, er fint. Jeg vil gerne gøre noget, for at vi får ligeløn i både den offentlige og private sektor. Men jeg vil også gerne have lov til at føle mig veltilpas i tøjet, jeg har på. Jeg vil også gerne gøre noget ud af mit udseende, så jeg selv synes, jeg ser godt ud. Jeg vil nemlig gerne vise, at jeg er en kvinde. Det er da lidt trist at pakke sig ind i kedelige, sorte dynejakker og neutrale jeans. Hvor er det feminine i det?
Fint blondeundertøj fra Andres Sarda er noget, som bevirker, at jeg faktisk godt kan finde på at tage en finere skjortebluse på, som passer til nederdelen, jeg har valgt. Den behøver ikke at blive knappet helt op i halsen. Busten må gerne vises, uden at det bliver provokerende. Det er måske et spørgsmål om stil og god smag.
Senest opdateret juli 2nd, 2024 kl 04:21 pm
