21/11/2024

Landflygtig til Spanien

smukke Malaga i Spanien

Hvis du nu går rundt og ønsker dig et godt job – med forsikring, sikkerhed og mulighed for at kunne danne dig en karriere, så har du flere muligheder. En af mulighederne, den som de fleste tror på, er, at uddanne dig indenfor et felt, hvor du ved, at der er efterspørgsel på arbejdskraft. Fx til ingeniør. En anden mulighed er at hoppe op på cyklen og tage på besøg hos forskellige virksomheder, som du har identificeret som interessante, og som du godt kunne forestille dig, at du vil arbejde for i mange år. Ud og spørge dem, om de har brug for hjælp. Fortælle dem, at du er villig til at gøre alt, hvad du kan. Lige fra at feje fabriksgulvet til at lave undersøgelser om, hvordan deres produkter eller ydelser bliver modtaget af forbrugerne.

Få job i Spanien hurtigt

En tredje mulighed er, at du booker en flybillet til Spanien og leder efter job dér. Og jeg kan fortælle dig, at der er mange ledige jobs i Spanien her. Ok, du vil nok ryste på hovedet nu og tænke, at den sidste mulighed er udelukket. Du kan ikke tale spansk. Lad mig uddybe: Du behøver ikke at kunne tale spansk for at få et arbejde der. Men lad os lige kigge på de tre muligheder, før du udelukker den ene eller den anden.

Uddannelse? Ja, uddannelse er altid godt. Men har du virkeligt lyst til at blive ingeniør? Har du tålmodigheden til at sidde i 5 – 6 år på skolebænken for at få dit diplom? Egentlig ikke. Du ved dog, at du får en hæderlig løn, som ingeniør, så dér kunne der være en god grund til at optage studielån samtidigt med, at du lever på minimumsvilkår. Valget er dit.

Start med at søge

Aktiv her-og-nu-jobsøgning på cykel? Det er en mulighed. Du ved bare ikke lige, hvordan du identificerer gode virksomheder at arbejde i. Du har nogle venner, som har talt lidt om den ene og den anden virksomhed, men i virkeligheden ved du ikke, om de faktisk er gode arbejdsgivere. Og hvordan læser man et årsregnskab, sådan som de bliver offentliggjort? Det har du slet ikke nogen idé om, så hvordan kan du vide, om det er en solid virksomhed? Ok, det er dog en mulighed, som ikke koster penge – kun lidt tid og nogle tramp i pedalerne.

Spanien er eventyrlig

Spanien? Det kunne da være spændende, men hvilket job? Hvad findes der af ledige stillinger i Spanien? Der findes mange jobs, hvor den eneste kvalifikation, du har brug for, er dit kendskab til dansk sprog. Ikke spansk. Du kan nemlig få arbejde som kundeservicemedarbejder. Mange bureauer har rykket dele af deres virksomheder derned – og fordi arbejdet sker digitalt, så spiller det faktisk ikke nogen rolle om medarbejderne sidder i Spanien eller i Danmark. Og Spanien er et attraktivt land. Du kan godt huske, hvor dejligt det var på stranden, dengang du rejste på charterferier med dine forældre til Mallorca eller Tenerife.
Fordelen ved at arbejde som kundeservicemedarbejder i Spanien er, at du ikke kun får fast arbejde. Du får mulighed for at udvikle dine kommunikationskvalifikationer – og i nogle tilfælde også salgskvalifikationer.

Senest opdateret marts 12th, 2023 kl 12:07 am