21/11/2024

Må møder afholdes?

Selvom vi står i denne her besynderlige situation med virus og forbud mod at samles i store grupper, så er der alligevel mange mennesker, der skriver til os. Fx fik jeg en mail fra en kvinde i går. Hun skriver: ”Jeg søgte på Google efter ’mødelokaler København’ og fandt jer her: https://mbkkursuslokaler.dk/moedelokale/ .

Kan I hjælpe?

Da jeg så jeres site, tænkte jeg, at I sikkert godt kan hjælpe mig. Jeg skal afholde et foredrag for 7 personer og har brug for et stort lokale. Omstændighederne kalder jo på, at vi passer godt på, så jeg vil spørge, om I kan imødekomme kravene, jeg har?: Et lokale med av-udstyr, og som kan huse 8 personer, uden at vi kommer for tæt på hinanden.”

Er det lovligt?

Hun spørger også, om vi ved, om det er lovligt at afholde den slags foredrag. Hun har en lang række argumenter for, at foredraget ikke skal afholdes via online platforme.
Jeg må sige, at til hendes første spørgsmål kan vi godt imødekomme hendes krav. Vi har jo fået en del aflysninger af møder, der skulle afholdes, siden pandemien brød ud.

Men til hendes andet spørgsmål er jeg faktisk i tvivl. Jeg ved det ikke. Vi er i knibe, fordi, hvis vi ikke får booket vores mødelokaler, ja så går det dårligt for forretningen. Det kan man jo sige sig selv. Og man behøver ikke at tænke ret meget for at forstå, hvad det er for nogle konsekvenser, det kan lede til.

Vi skal jo overleve

Vi vil jo gerne overleve som virksomhed. Og vi vil også gerne leve op til anbefalingerne, som regeringen anviser. Vi er i et dilemma. Skal vi aflyse alle bookninger og fortælle, at vi ikke kan drive vores virksomhed, indtil krisen er i forbedring. Og hvornår vil det ske? Det ved vi jo ikke.
Eller, skal vi tage imod enkelte bookninger og så sørge for, at alle holder god afstand til hinanden? Hvad vil det betyde for vores ansatte?

Jamen, det er jo et kæmpe problem. Mange mennesker kan godt holde deres møder via Skype eller andre platforme. Men der er jo også møder, som kræver, at man er i samme lokale? Hvad gør man?
Jeg har talt med mine kollegaer om det og den konkrete situation.
Sandt at sige, så har vi mest lyst til at lukke ned på ubestemt tid. Og det bliver nok også den besked, jeg er nødt til at skrive til kvinden. Det er måske direkte selvdestruerende, men er det ikke det fornuftigste lige nu?

Svaret

Jeg sætter mig ved min pc og begynder at skrive et svar til kvinden:
”Kære …
Vi er meget kede af det, men vi kan desværre ikke imødekomme dit ønske om leje af et lokale på grund af virusset Covid-19.
Indtil vi ved mere om, hvordan situationen udvikler sig, har vi valgt ikke at tage imod nye bookninger.
Hvis du vil, så vil vi gerne skrive dig på vores prioritetsliste, så du vil få besked, lige så snart vi kan tage imod bookninger igen.
Er du interesseret i det?
Med venlig hilsen … ”
Kan man skrive det på den måde?

Senest opdateret marts 12th, 2023 kl 05:39 am