Ships
Source: Ships by Barry Manilow (Youtube).
Det var tydeligt at se på min kone, at hun nød situationen, da vi sad sammen med en arkitekt og drøftede, hvordan vi skulle forvandle det almindelige parcelhus, vi har haft i snart 20 år, til en drømmebolig, der ville få alle andre i vores kvarter til at sende misundelige blikke efter vores hus. Det var nok tanken om det sidste, der især fik min kone til at nyde situationen.
Sagen var, at vi havde arvet nogle hundrede tusinde kroner, så vi kunne tillade os at slå temmelig meget ud med armene i den ombygning, som vi har besluttet at gå i gang med.
Vi havde selv tegnet et grundrids over, hvordan vi gerne ville have huset, men nu talte arkitekten meget om det udvendige. Der må jo gerne være tale om en facade, der udstråler innovation og sikker stil, mente han.
Det var vi ikke uenige i, men jeg påpegede, at et hus – også selv om der her kun er tale om en ombygning – er en mangeårig investering, og så skal man ikke bare løbe efter alle de nyeste trends indenfor husbyggeri, for det er langt fra sikkert, at det er i høj kurs, når det en gang skal sælges.
Min kone understregede, at heller ikke hun tænkte på mode i forbindelse med byggeri, men i hendes øjne må huset gerne udstråle en livsstil, der matcher vores måde at leve på. Det gav arkitekten hende helt ret i, og han lovede at komme med nogle forslag til facaden.
Senest opdateret marts 3rd, 2023 kl 05:00 pm