21/11/2024

Skoleting

Hvert år i begyndelsen af august måned begynder vi så småt at tænke på de praktiske ting med hensyn til skolestart. Sådan har det været de sidste seks år, og jeg synes egentlig, det er en hyggelig måde at afslutte ferien på. Vores tre børn har også hvert år i deres skoletid været klar til at komme i skole igen og i det hele taget at komme tilbage til den daglige rytme.

Med tre børn i voksealderen med mange aktive fritidsinteresser og lange dage i skole og fritidshjem, stilles der store krav til praktisk og holdbart tøj til brug i al slags vejr, hvilket vi prioriterer højt, og i år skal vi ud at finde træningstøj til børn, for de sæt, de fik sidste sommer, er ikke noget værd mere. De to yngste skal endvidere have nye penalhuse, for dem, de har brugt de forløbne skoleår, er arvet fra deres kusiner, og man må jo erkende, at moden skifter – også i kategorien penalhuse. Pigerne har set på skoleting på nettet i timevis og har bogmærket de penalhuse, de hver især gerne vil have. Min mand og jeg har trukket på smilebåndet flere gange, når de har vist os de respektive modeller, for vi kan jo begge huske den højtidelighed, der var forbundet med at hive sit nye og smarte, propfyldte penalhus op af tasken på første skoledag. Og inden første uge efter sommerferien var gået, havde vi tegnet og malet på penalhuset, som samtidig var nusset af affald fra blyantspidseren.

Senest opdateret november 13th, 2023 kl 04:37 pm